Hovedmenu:
Kunstudstilling > 2010
December måneds kunstner er:
Camilla Bengtsson
Jeg er uddannet pædagog, og er p.t i et vikariat indtil slutningen af februar.
Jeg har altid elsket at tegne og male og skrive, og jeg har i perioder
været meget aktiv både med tegning, maleri og digteri. Bl.a. har jeg
haft min første lille maleriudstilling på ungdomshuset i Fredericia.
Det var også her min passion for maleriet for alvor startede.
I lang tid har jeg villet i gang med at dyrke maleriet igen, og har for nylig
fundet et skønt værksted, hvor jeg kan billederne i mit hoved ud på
lærredet. Ofte opstår mine ideer meget pludseligt, og indimellem
opstår maleriet nærmest først når jeg sætter penslen på lærredet. At
male giver mig ro, tid til fordybelse, en barnlig glæde og dyb
tilfredsstillelse over de billeder, der pludselig står skabt foran
mig. Indimellem stopper jeg op og tænker; er det virkelig mig, der har
Mit farvevalg fortæller meget om den jeg er
indvendigt, følelsesmæssigt og mine motiver er ofte meget "organiske"
i deres udtryk. Jeg maler kun med akrylfarver, da jeg har for lidt
tålmodighed med oliemaleriets tørretid.
Den samling jeg vil udstille er lidt af hvert i den abstrakte genre og
med meget klare og skarpe farver. Dog er der en lille serie på 4
billeder, som er mine seneste værker, hvor flere detaljer går igen.
Det er svært for mig at forklare både hvad billederne prøver at
fortælle, og hvad de hedder, fordi jeg helst vil have at det menneske
der ser på malerierne, danner sig sit helt eget indtryk og opfattelse
af dem. Og jeg glæder mig rigtig meget til at høre, hvad i ser i dem
derude.
Udover de her viste værker kan I se en del af mine andre billeder på Caféen fra den 1. november - velkommen!
Hvis du er interesseret i mine billeder kan de købes ved at kontakte mig på
camilla78@besked.com
Bestillingsarbejder i naturalistisk stil modtages meget gerne.
Velkommen i cafeen og nyd malerierne.